Forsiden 

 sitemap 

 Tendar 

Buddhas indsigt

er præcist hvad buddhisme omhandler
 

     Buddhas
    Lære
  kaldes  Dharma –
 ordet ligner
     gammelt
          dansk
               'dom' 

Dharma'en –
eller Buddha-dharma  er
Buddha Sakyamunis
anvisninger
efter hans
Buddha Sakyamuni underviser,                      Nirvana.
statue fra Sarnath                                                             
 

 
Buddha’s  Dharma oversættes ofte som  Buddha’s Lære. Efter sit Nirvana  ville  Buddha Sakyamuni  gerne forklare sin egen  befrielse og  oplysning. Så alle vi andre ville kunne opnå den samme  indsigt  og det helt samme resultat  ved at gøre og erfare  det samme. Buddhismen er således baseret på indsigt og  erfaring.
 

 Til stor forskel fra  Abraham's  religioner. De handler om menneskers forhold til  Gud  og vice versa. Hos disse religioner kan mennesker gøre sig håb om at komme i en guddommelig himmel eller til et paradis i deres næste liv – ved at tjene Gud. Det kan være ret problematisk således at være en tjener, hvilket er illustreret ganske godt i historien om Job i Biblen.
 

 Buddha's Lære drejer sig om Nirvana; en ganske anden sag, som forklares nærmere i  den næste artikel på netstedet her. En buddhist er ikke Buddha's tjener. Buddha har ikke brug for tjenere. Buddha har ikke skabt verden. Det er virkelig noget helt andet. Buddha's historie handler om at bringe al  lidelse  til  ophør.
 

 Buddha’s lære er derfor  ikke  en  formaliseret tro  på et ophøjet og hinsidigt guddommeligt væsen, som har skabt verden, men som står udenfor menneskelig erfaring. Alligevel er Dharma'en en religion, for den forholder sig til det  hellige  og dybe i menneskers  sind. Det hellige er  Buddhanaturen; det dybe er  de 5 skandha'er.  (Disse to emner behandles indgående i artiklerne  Om Opfattelsen 1 – 5.)

          Buddha Sakyamuni  formulerede sin insigt som  de
      4 Ædle Sandheder:
  1)  Alt fører til lidelse.
 2)  Det har en årsag  (som er uvidenhed, sanskrit:  avidya).
 3)  Der findes en tilstand helt uden lidelse
          (som kaldes for:  Buddha tilstanden).
 4)  Og en vej til dette Nirvana  (hvor al lidelse  ophører).
 

 De fire ædle sandheder handler om  lidelse  og ubetinget  lykke. Lidelse og lykke er  oplevelser. Oplevelser opstår, udfolder sig og forsvinder igen i  sindet. Derfor beskæftiger Buddha’s lære sig med sindets natur  (Buddhanaturen)  og sindets virksomhed  (de 5 skandha'er). Og hvad det i 'virkeligheden' vil sige, at opleve oplevelser. Det at opleve noget er sådan set ikke særlig mystisk, men det indebærer en meget kraftig illusion, sanskrit:  maya.  (Det er som om at oplevelser foregår udenfor krop og sind, i verden omkring os. Skønt det vi ser, er ikke foran øjnene men på nethinden. Selvom det er en illusion, gør bedraget det meget nemmere at leve, overleve og kunne begå sig i verden. Så det er en yderst praktisk illusion, skønt altså et ganske ægte bedrag.)
 

 Der er således både en eksistentiel, en psykologisk og en filosofisk dimension til Buddha's Lære og erfaring. Det eksistentielle er, at  døden  blot er en udskiftning af illusion. Fordi illusionen er meget virkelig og bibringer lidelse, er det vigtigt at tage den alvorligt – men ikke bogstaveligt. Det psykologiske er, at alting foregår i sindet. Derfor træner vi det. Det filosofiske er, at Nirvana er muligt. Den ubetingede lykke, den store frydefulde glæde, sanskrit:  mahasukha  – er opnåelig. Og alt, som du har brug for at kende til for at nå Nirvana, kan skaffes til veje.
 

 Det afgørende værktøj til formålet er  meditation  som grund metode til at få indsigt i sindets natur og virksomhed. Det skyldes, at formel meditation bringer fred til sindet og afklaring; disse to skaber derpå en meditativ trance, sanskrit:  samadhi. Denne meditative trance gør det let at følge anvisningerne. Så mesterskab i meditation og ret anvendt  anskuelse  er vejen, punkt 4, som fører til Nirvana.  (Ellers kendt som  den 8 foldige vej.)

 Al lidelse bringes til ophør ved Nirvana. Nirvana opnås ved indsigt, sanskrit:  vipashya,  og dermed ophør af uvidenhed, sanskrit:  avidya. Selvom meditation er en vigtig disciplin, er denne kunst ikke det samme som indsigt. Den vigtigste indsigt handler om, at du ikke er sådan, som du tror. Og verden er ikke, hvad den udgiver sig for at være. Det kan du lære at få øje på, og befrielse følger helt af sig selv. Indsigt er sindets egen dynamik, hvorved sindet  genkender sig selv. Meditation understøtter blot, at du kan nå til en sådan situation, oplevelse  – og indsigt. Fri for  misforstået selvopfattelse  og  forvrænget syn på verden.  Dualismens  illusion.

 
 Buddha Sakyamunis  indsigt, som blev til erfaring, handler altså om sindets natur og virkemåde.  Så alt er afhængigt af sindets formåen og tilstand. Alle oplevelser opstår ved sindets virksomhed,  betinget  af sindets natur. Så  Buddha Sakyamunis  erfaring var om grundlaget for  livet. Grundlaget for livet er ikke kroppen, men sindet, som oplever krop og inkarnation i verden. Først sind, så krop.
  (Man kan naturligvis sige, at uden liv er kroppen ikke til noget; men uden sind ville du ikke opleve noget.)
 

 De fleste glemmer det hele tiden:  kroppen er en oplevelse. Verden er en oplevelse. Oplevelser foregår i sindet.  Oplevelser bliver til ved sindets virksomhed. Så sindet er særligt interessant, hvad angår lidelse og lykke. Det er ikke bare oplevelser – det er også tilstande. Alle tilstande i sindet opstår på grund af  årsager  og  betingelser.
 

 (Der er en grund til, at vi glemmer, at alt er oplevelser i sindet. Det skyldes, at det kan være ligemeget, når du laver mad eller skal tisse. Men det er ikke ligemeget, hvis du ønsker at opnå Nirvana. Det er praktisk for din overlevelse, din omgang med andre og miljøet generelt at anse verden, alt og alle som noget andet end dit sind. Det er sådan, at sindet bruges for at kunne lære noget og leve sit liv på gavnlige måder. Det er der i og for sig overhovedet ikke noget forkert ved. Læg venligst mærke til det. Det er bare ikke nok, når du ønsker Nirvana. Så må du også forstå dit eget sind. Hvad det er og hvordan det fungerer.)
 

 Så du kan lære at gøre din egen sinds tilstand meget fredelig. Ved at kultivere de rette årsager og arrangere passende betingelser. Det fremelskes under  shamatha meditation.
  Og på den baggrund kan du hurtigt mestre den meditative trance,  samadhi. Herpå kan du mestre de  4 dhyanas  og  vipashyana, indsigts meditation.
 (Artiklen om  træning i meditation  forklarer detaljerne.)
 

 Det er derfor vigtigt at vide, hvad sindets natur er, og hvordan sindet virker  (sindets natur forklares på siden:  Om Opfattelsen  1. Sindets virksomhed forklares på siden:  Om Opfattelsen 2). Det er også vigtigt at værdsætte kroppen, som bærer inkarnationen. Det er takket være din krop, at samadhi er muligt.

Karma

Både krop og sind begrænses af  karma. Det vil sige, at du begrænses af dine  følelses  ladede instinkter, sanskrit:  vedanas  samt:  kleshas, dine erfaringer og medfødte vaner, sanskrit:  samskaras. Samt af din egen forhistorie med disse samskaras.

 Karma er et stort emne, men  begrebet betyder ikke, at alt er forudbestemt – eller at der er nogen som helst, som fortjener deres karma. Det er der bestemt ikke. Karma er simpelthen en mekanisme, som begrænser os på to måder og mange gange. Vi begrænses af  1) vores  fortolkning  og  2) vores efterfølgende reaktion på begivenhederne; dels når det sker, dels næste gang det sker og så videre.
 

 Det du oplever, trækker spor, sanskrit:  vasana, i sindet som en erindring,  et fortolknings mønster og et reaktions mønster, som huskes og sættes i forbindelse med den slags situationer, som du lige har oplevet. Næste gang du udsættes for en lignende oplevelse, vil ikke blot dine generelle samskaras aktiveres, men også de karma frø, sanskrit:  bidjas, som du således forbinder med en sådan situation. Det vil ikke fremskaffe et forudbestemt resultat, men en begrænsning i den oplevede situation. Sådan begrænsning vil indsnævre mulighederne i den givne situation.
 

 (Da du imidlertid kunne have ændret vaner, holdning og forståelse over tid, er din fortolkning og reaktion ikke givet på forhånd, når et karma-frø manifesterer sig. Desuden er der jo altid en mulighed for befrielse og indsigt i hvert eneste øjeblik. Men for rigtig mange sker sådanne ændringer ganske langsomt og over flere livs forløb. Så folk er generelt ret meget – eller relativt meget – eller i nogen grad – domineret af deres egne  fordomme,  følelser  og vaner. Hvor stor dominansen er, varierer. Du kan sige, at også det afhænger af karma, og det er ikke helt ved siden af. Men husk det nu: det ser slet ikke så sort og skæbnetungt ud, som man nemt kunne tro.)
 

 
 Så karma har noget at gøre med typiske hændelses forløb. Imidlertid kan du være blevet klogere, siden sidste gang du oplevede noget tilsvarende, og derfor føle dig motiveret til at reagere anderledes end sidst. En gentagelse er ikke nødvendigvis resultatet. Så du kan altså lære at sætte dig ud over karma og ultimativt bringe karma til ophør; nemlig ved Nirvana.
 

 Karma skriger på regulering. Vi har brug for at stoppe den usunde, sanskrit: akushala, karma –  og fremme den sunde, sanskrit:  kushala. Også kroppen kræver pleje og træning. Der er således en hel del forhold at sætte sig ind i, før det er muligt at opnå  Nirvana. Det er også nødvendigt med lang tids træning for at opnå fuldstændig færdighed i både anskuelse og meditation.
 

 Buddha’s lære er altså mere vanskelig og svær, end de fleste har lyst til. Lad dig ikke afskrække. Nirvana er bedre end den største lykke, for ikke blot vil du finde lykken – du vil også opnå virkelig frihed fra enhver slags dominans af nogen eller noget. Det er anstregelsen værd. Efter et vist punkt i træningen, er det heller ikke specielt anstrengende. Men da vi er vant til at ligge under for illusioner, er det svært at holde op med den slags. Du risikerer oven i købet at udvikle nye illusioner af en religiøs karakter, som ikke nødvendigvis er særligt gavnlige. Så husk: kunsten er at gennemskue og genkende alle illusioner.
 For derpå at give slip på dem alle, sanskrit:  naishkramya.

Dyb meditation

I Dharma’en opbygger vi ikke en tro, men fjerner  flere slags  tvivl  over tid ved at undersøge det tvivlsomme grundigt og udtømmende.  Der er tvivl om den helt personlige identitet, som sindet selv og mødet med verden skaber, og tvivl om hvad verden er for noget.
 

 Person og verden skaber det felt, hvor vi søger lykken og prøver at undgå lidelse. Derfor undersøges det at være sig selv – samt det at være i verden. Man undersøger også det mentale felt  (skt.:  alaya), hvori disse begivenheder og oplevelser foregår, fordi det er stedet for lidelse og lykke.
 

 Stedet er sindets dimension som en beholder for sine oplevelser  (alaya). Sindets virksomhed, som foregår i denne beholder, er identisk med de faktiske oplevelser, fordi sindet har frembragt dem ved sin virksomhed. Så derfor undersøger man også de 5 skandha’er, det vil sige de mentale processer, som frembringer oplevelser.  (Læs mere om det i artiklen:  De 5 skandha'er. Læs om hvordan undersøgelsen foregår i artiklen om:  Anatman; det at vi har en misforstået identitet.)
 

 
 Buddha’s lære handler ikke om teenagerens tvivl om sig selv og om, hvad livet kan tilbyde, men om den helt grundlæggende tvivl, som peger på både menneskers og dyrs basale misforståelse af deres egen situation i  livet  på vej mod  døden  og det næste liv. Det er først og fremmest en oplevelse. Selv når det handler om overlevelse.
 

 Undersøgelser af de tvivlsomme forhold foretages rent praktisk ved dyb meditation. At meditationen bliver dyb, betyder at  yogi’en glider ind i en meditativ trance på grund af fokuseret opmærksomhed indenfor en relativ stram ramme, hvad angår kroppens stilling, brug af sprog og mental disciplin. Denne tilstand af fordybelse kaldes  samadhi på sanskrit. Det tager sin tid at mestre samadhi. Der er fire grader af mesterskab, kaldet  de fire dhyanas.
 

 Det er i en sådan tilstand af fred og rummelighed, at undersøgelser af det tvivlsomme bedst foregår. Den meditative trance bevirker, at vores  følelser  og  fordomme  ikke dominerer bevidstheden, sanskrit:  vidjñana. Meditation er en form for  yoga, så derfor kaldes en udøver af buddhistisk meditation for en yogi. Man behøver altså ikke, at blive en hjemløs munk eller nonne for at blive yogi. Man skal blot meditere på den klassiske måde og opnå færdighed.
 

 
 Buddha’s Lære handler ikke blot om, hvori hans erfaring består, samt hvordan du kan opnå den og dens resultat, men også hvilke  forhindringer  der findes undervejs til den. Ikke blot karma er en forhindring. Også selve  begrebs dannelsen og de lidenskabelige følelser forhindrer genkendelse af sindets natur og virksomhed, når du endnu ikke har gennemskuet din egen  tilknytning og   identifikation med dem.
 

 Dharma’en anviser, hvordan du på den rigtige og bedste måde kan forholde dig til din egen udvikling af de nødvendige kvaliteter. Samt naturligvis hvordan du bedst forholder dig til afvikling af alle dårlige vaner  (sanskrit: samskaras) i dit liv og forhindringerne, hvis du ønsker dig Nirvana. Det defineres som  den 8 foldige vej.
 

 En sådan afvikling og udvikling, som  Buddha Sakyamuni viser, skaber de optimale omstændigheder for frigørelse og oplysning. Befrielse og oplysning sker imidlertid af sig selv, men det sker først, når  forhindringerne  for dem er væk.
 

 Det er derfor, at forhindringerne skal afvikles, og kvaliteterne for at kunne gøre det skal udvikles.  De nødvendige kvaliteter kaldes de 6 fuldstændige færdigheder, sanskrit:  paramitas.

Afvikling: væk med skade virkningerne

Den ganske afgørende forhindring for  Nirvana  er uvidenhed  (sanskrit:  avidya)  om Nirvanas og  samsara’s  natur, om  karma  og dermed  forvrængning i sindet. Nirvanas natur indikeres ved Selvets illusion, sanskrit:  anatman  (Selvets illusion forklares på siden:  Om Opfattelsen 3).
 

 Samsara betyder verden, som går rundt i kredsløb, ofte forklaret som tilværelsens sammensathed og gentagelser, formuleret i remsen årsagskæden ved gensidigt betinget opståen. I egentlig buddhistisk forstand betyder samsara alle vores oplevelser af sansninger og vores umiddelbare  fortolkninger  og  reaktioner  på dem. Oplevelsen af inkarnation.  Det vi inkarnerer i er samsara, det vil sige alt det, som vi oplever at være direkte adskilt fra, i modsætning til, hvad vi opfatter som os selv.

Samsara ligger i selve grænsefladen mellem Selv
og verden.  Samsara betyder det personlige  eller
subjektive forhold til  verden omkring os.

 Vi ønsker og leder efter lykke ved inkarnation og søger at undgå lidelse. Samsara opstår herfra. Samsara er ikke ‘verden’ som en objektiv størrelse. Samsara er den enkeltes omgivelser, hvor  lykken søges. Det er de steder, hvor du bevæger dig rundt, og hvor også de andre sansende væsner, som du rent faktisk møder i dit liv, bevæger sig rundt i deres kredsløb. Så samsara er både konkret og abstrakt, både personligt og upersonligt, men altid det der med kredsløb og gentagelser.
 

 Samsara er kendetegnet ved  essensløshed, sammensathed,  forgængelighed og  lidelse.  (De 4 ædle tegn på rigtig anskuelse.)  Det eneste vedvarende er forandring i alle mulige kredsløb. Man kan naturligvis også sige, at selve princippet om gentagelse af de 5 skandha'er er vedvarende. Disse gentagelser er dog systemiske og dermed af en relativ natur, sanskrit:  samvriti.
   (Det vil sige de 5 skandha’er gentages konstant. Dharma’ens
     syn på samsara forklares på siden:  Om Opfattelsen 4.)
  I stedet for at oversætte samsara med verden, kunne man sige ‘det at leve i verden’ eller ‘de  sansende væsners  verden’.
 

 
 Nirvana udtrykker samsara’s ophør, og det er jo rart at vide, at et ophør er muligt. Samsara ophører dog ikke, før du faktisk gennemskuer de  tre illusoriske slør  (avidya, uvidenhed, kleshas, de lidenskabelige følelser – og karma, frugten af dine handlinger). Det gør du ikke, før  forhindringerne  for det er overstået. Derfor er meditation afgørende. På grund af meditation kan du lære at genkende forhindringerne. På grund af indsigts meditation kan du lære at gennemskue både sindets natur og virksomhed.  (Læs videre i artiklen om:  træning i buddhistisk meditation.)
 

 Man kan også sige det sådan, at hvor  der er samsara, er der ikke  Nirvana, mens der ikke er samsara, når der er Nirvana. Dette peger på en vigtig detalje, nemlig at der kun er kvalitativ forskel på  Nirvana og samsara, og at denne kvalitet består i måden for opfattelse, som bevirker tilstanden. Enten genkender sindet sig selv, eller også kender sindet ikke sig selv.
 Eller sagt lidt anderledes, udfolder  Nirvana og samsara sig på det helt samme sted.
 

 (Det er grunden til, at nogle lærde nogle gange skriver, at Nirvana og samsara er identiske. Så husk det nu, at definitionen på Nirvana og samsara er ganske væsensforskellig, men beskrivelsen af begge tilstande handler om det selv samme sted og det selv samme sind. Med Nirvana er du ikke pludselig transporteret til en anden dimension; sindet har blot  genkendt  sig selv.)
 

 Det er dette sted, som er mystisk. Stedet kaldes  bevidsthedens øjeblik. Hvad der end sker, er det her, at det klør.
 

 (Derfor siges det, at Nirvana befinder sig i samsara; at de to ikke kan skilles ad. Men altså: forskellen er kvalitativ; der er stor forskel på at blive domineret eller være fri for det.)
 

 
 Så vi træner under meditativ trance at holde fast i selve bevidsthedens øjeblik og blot forblive dér – og genkende det. Fordi bevidsthedens øjeblik er det eneste virkelige, og det er det, som hele tiden gentages i en uendelighed. Så det er også her – og kun her – at du vil opdage Nirvana. Så se godt efter. Det handler ikke om at finde noget, men blot om at rumme øjeblikket uden at omklamre det.
 

 Det er den egentlige indsigts meditation, men først skal man udvikle sin koncentrations evne ved  shamatha meditation. Shamatha på sanskrit betyder 'fred.' Så fred ved et punkts  koncentration  skal mestres først.
 

 Sindet falder til ro af sig selv, når man således koncentrerer opmærksomheden om blot en ting eller et felt og forbliver der uden afbrydelse. Dette med 'uden afbrydelse' er helt og særdeles vanskeligt at træne; men det er ikke prop umuligt. Til at begynde med, er det svært, men langsomt bliver det nemmere og bedre. Til sidst er det ubesværet og selv tankerne holder op med at opstå helt af sig selv, fordi de ikke får opmærksomhed. Og det er jo kunsten; hvordan vi bruger vores egen opmærksomhed til noget helt andet, end vi er vant til.
 

 Så følger indsigts meditation,  vipashyana, når eleven er blevet vant til samadhi tilstanden. Meditation er derfor et vigtigt middel til at først genkende sine tilknytninger og identifikationer og derpå at kunne give slip på dem i en tilstand af samadhi. På grund af samadhi’s dybe vågne tilstedevær i øjeblikket er det nemt at gøre i den tilstand. Herefter har man jo så prøvet det og overlevet.
 

 Denne erfaring fra meditation tager du med dig ud i hverdagen, hvor den vil relativisere alle dine tilknytninger og identifikationer, så det bliver muligt for dig også i det daglige at give slip, sanskrit:  naishkramya, og i stedet åbne sind og hjerte op uden det store besvær. Skønt det kan føles som en langvarig og langsom proces. Det er fordi, det er uvant, så man bliver ved med at genopdage det åbne sind og hjerte.

Udvikling: Bodhicitta,
det lyse sind og 2 slags gavn

 
Den ganske afgørende nødvendige kvalitet er et åbent sind og hjerte  (sanskrit:  Bodhicitta). De følgende artikler beskriver noget mere indgående uvidenhed og det åbne eller  lyse sind, som helt naturligt er både kærligt og medfølende.
 

 At det er helt naturligt betyder, at du sagtens kan have det manifest tilstede som en åben, frisk og dybtfølt tilstand i sindet af medmenneskelighed, som kærligt retter sig mod hele verden og virkeligt mærker både verden og kærligheden med hudløs følsomhed – uden at være buddhist, religiøst anlagt eller synsk.
 

 Bodhicitta er det oprindelige  (sanskrit:  prakrit)  naturlige sind – blot uden forhindringer. Hvis og når forhindringerne pludseligt forsvinder, bliver du bevidst om dette Lyse Sind. Bodhicitta opdages og udvikles ved de  seks fuldstændige færdigheder    (6  paramitas).
 

 
 Bodhicitta er en naturlig mulighed, som alle risikerer at erfare  (normalt vil karma imidlertid forhindre eller begrænse erfaring af Bodhicitta).  Det er dog temmelig usandsynligt, at nogen kan være i en tilstand af Bodhicitta, det lyse sind, manifest hele tiden, døgnet rundt uden at være nået til  Buddha-tilstanden  (læs om den på siden:  Om Buddha 3)  eller de 4 højeste Bodhisatva trin, sanskrit:  bhumi.
 

 Det er  gavn for dig selv at opnå sådanne tilstande, fordi de er frie og lykkelige. Gavn for andre er at blive udsat for sådant ægte Bodhicitta. Den som besidder sådant ægte  Bodhicitta kaldes for en  Bodhisatva.  I den katolske verden ville man kalde et sådant menneske for en helgen. Det er i sig selv problematisk, fordi det fremelsker fans, beundrere og bureaukrater, mens helgenen helst ville have elever for at hjælpe dem på vej.
 

Ved at følge Buddha Sakyamuni’s anvisninger, som
overfor beskrevet, kan du opnå befrielse og oplysning.
Det handler næste afsnit derfor om.

Buddha     Sanyamuni,
øjeblikket   for hans        
   befrielse   og  oplysning.