|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lørdag den 18. juli er dagen for Buddha Sakyamuni's første drejning af 'Lærens Hjul' – som det hedder. Det var på denne dag, at han angiveligt underviste de 5 første munke aller første gang om Nirvana, de 4 ædle sandheder, den 8 foldige vej, de 5 skandha'er og så videre. Datoen er udregnet efter månekalenderen, så om det nu lige præcis var denne dag, at alt dette skete – kan naturligvis diskuteres. Det er den dag, som man er blevet enig om at fejre som Dharmahjulets dag.
Læs mere om, hvad der faktisk skete den dag for så længe siden, i artiklen: Om Buddha 3.
![]() Darwin |
Det viser sig nu, at Lamarck havde ret – til en vis grad – om at børn kan arve deres forældres erfaring – til en vis grad. Lamarck's teorier fra 1830 var ellers opgivet helt af videnskaben, da Darwin's udviklings teori vandt frem i 18 hundrede tallets slutning. Dette forhold løser samtidigt et problem med Darwins evolutions teori. Ny forskning viser, at visse orme arver deres forældres reaktioner på miljø faktorer – ikke via DNA, men via RNA. Ormenes æg indeholder proteiner, som udløser RNA på den spæde fosterorm, hvilket så igen regulerer DNA udtryk i fosterets cellekerner.
Læs om det her (The Conversation).
26. juli, opdateret 5. august 2026.
Den 26. juli 2026 er næsten alle siderne på Tilogaard's netsted blevet redigeret og reformeret. Det store arbejde er udført for at fremtids sikre netstedet. Oprindeligt blev alle siderne lavet med rammer ('frames'), hvilket er et teknisk format, som man i det store og hele er gået bort fra i de seneste år. W3 konsortiets nye standard indeholder ikke længere rammer, fordi man har udviklet nye måder til at nå det samme – og et angiveligt bedre – resultat. Det er også nemmere for internettets søgemaskiner, når der ikke bruges rammer.
Ændringerne er i slægt med udviklingen over de sidste par år, hvor det meste nye var pleje af netstedets detaljer og design. For eksempel findes der nu rigtig mange tibetanske ord og begreber i både Wylie transskribering og tibetanske skrift tegn, som især er tilføjet i de seneste år. Ordbogen – eller Leksikon – er også blevet redigeret i indholdet, men knap så meget som førhen. Der indsættes dog nye ord ret ofte, som hidtil har været overset. Redaktionen af hele netstedet har sigtet på enkelhed og tydelighed. Men faktisk er der næsten ikke blevet ændret noget i artiklernes ordlyd. Der har dog været meget arbejde med nye links i de gamle artikler til nye ord i Leksikon. Meget af dette arbejde vil du næppe bemærke som almindelig læser på netstedet; det vil virke som om det har været sådan som det er nu, hele tiden. Detaljer, stavefejl og misvisende koder, der er ingen ende på samsara for redaktøren.
Internet magikeren Mikael Have har lavet et script til netstedet, som blev modificeret i flere omgange over hele juli måned efter flere emails frem og tilbage og test af scriptet. Scriptet har sammenflettet en sides 3 rammer til blot en enkelt fil – og beholdt alle links intakte. Det skal han have 1000 tak for. Han har brugt rigtig megen tid på det ganske gratis. Han hjalp også med flere andre tiltag på netstedet. Da det var meget besværligt at omdirigere alle links på siderne med de gamle nyheder, er de uændrede. Så på de sider kan du stadigvæk se det gamle netsteds oprindelige form med 'rammer'.
Navigations linjen er nu forenet – og låst fast for oven – med resten af siden, så den forsvinder ud af syne, når du scroller nedad. Da jeg brugte rammer ('frames') i den oprindelige konfiguration, blev navigationslinjen stående som en fast bjælke for oven øverst på siden, da den var en af rammerne med en sådan egenskab. Men nu er navigationslinjen integreret i selve siden, så den er ikke længere altid synlig. Det er der heller ingen egentlig grund til; men så måtte hele siden tilpasses dette nye forhold. For eksempel ligger sidens baggrunds billede nu også under navigationslinjen; det gjorde den ikke førhen, fordi den befandt sig i en anden 'ramme'.
Baggrunds billederne står nu stille på de fleste sider, hvor de førhen plejede at scrolle med tekst klummen. Det er for at beroligere øjnene, som læser og observerer; og for at give baggrunden dybde. Det har så medført, at nogle af billederne måtte ændres i størrelsen og så videre. Der er kort sagt blevet knoklet med både kode og detaljer i de sidste par uger.
Den engelske sektion på netstedet er nu også reformeret og har fået sit design opdateret den 29. juli.
De første par dage i august har Mikael Have fundet mange fejl rundt omkring i detaljerne, og jeg har rettet dem alle, både i den danske sektion og den engelske. Der var både brudte links og fejl i koderne. Nogle fejl var ret gamle, nogle knap så gamle, og nogle var fra reformationen af netstedet, som lige er sket. Det er et omfattende netsted, så der er muligvis stadig fejl her og der. Hvis du bemærker en sådan, bedes du fortælle mig om det, så den straks kan rettes. Fortæl også om links der ikke virker længere, måske fordi stedet der limk'kes til, har ændret sig eller er forsvundet fra internettet.
14. august, opdateret den 15. august 2026.

Det er en Kalmyk Gelug gompa fra 1819, og den blev bygget til minde for de faldne kalmyk soldater, som deltog i nedkæmpningen af Napoleon. De døde i tusindevis under 'Folkeslaget' ved Leipzig, som afsluttede Napoleons første forsøg på at dominere Europa i 1815. Kalmyk folket ved Volga er der stadigvæk den dag i dag. De har en autonom republik i den russiske føderation. De har en lang omskiftelig historie, som også omfatter Tibet, hvor de bragte den femte Dalai Lama til magten i 1642.
Ikke særlig lang tid efter blev de jaget ud af både Mongoliet og Tibet ved Dzungarerne, et mongolsk folk som indtil da havde været med i alliancen med disse mongoler, som så efterfølgende i stort antal flygtede fra det Vestlige Mongoli og Amdo til området ved Volga flodens udmunding i det Kaspiske Hav. Dengang blev folket kaldet Oirat mongolerne, som bestod af flere stammer. En af dem var så altså Dzungarerne, som brød ud af fællesskabet og undertvang de andre – når de ikke slog dem ihjel – i slutningen af 16 hundrede tallet. De terroriserede også Tibet. Kalmyk betyder 'resterne' – så de var resterne af Oirat forbundet.
De blev i særdeleshed 'rester' – da hovedparten brød op fra Volga regionen og ville flytte tilbage til det vestlige Mongoliet i første halvdel af 17 hundrede tallet. Denne tilbagekomst blev en kæmpe fiasko, hvor de fleste døde i kampe med Khazak folket, og de overlevende blev gjort til bønder af den kinesiske Manchu Kejser. Men der er altså stadigvæk en 'rest' i republikken Kalmykien. Og de byggede deres templer i store yourter, indtil de i 1819 byggede et tempel af sten og træ. Gompa'en hedder 'Khosheutovsky khurul' på kalmyk. Oprindeligt lå den i kalmykkernes land, men i vore dage efter exodus og kommunisternes hærgen, ligger gompa'en i Astrakhan Oblast på den anden side af grænsen.
Se en video om templet her (Aeon Magazine, USA).
19. august, opdateret den 13. september 2026.
Den franske forfatnings domstol har godkendt en ny lov om aktiv dødshjælp, som derved træder i kraft. Loven giver ret til at give døds-hjælp til håbløst syge med ulidelige smerter. Den aktive dødshjælp kan dog kun gives til mennesker, som ikke selv er i stand til at forgif-te sig selv. Alle andre må selv gøre det, men kan få hjælp til at få gif-ten klar til insprøjtning. Det kan kun ske på en læges anbefaling.
Derpå skal proceduren godkendes af et særligt nævn. Herefter skal derpå gå to dage, før dødshjælpen faktisk gives, og selvmords aspiranten kan til enhver tid annulere sit ønske og sin hensigt. Loven gælder kun for franske statsborgere og udlændinge med en meget langvarig og vedvarende residens i Frankrig.
Det er som bekendt en dårlig ide med et nævn til at afgøre sådan noget; det bør være en ganske almindelig normal juridisk domstol, som afsiger en sådan virkelig dødsdom. Dommen bør også kunne ankes af de pårørende og relevante myndigheder. Død er for vigtig en sag til at overlade til læger og sundheds personale. Ligesom krig ikke bør afgøres af generaler. Loven bliver også kritiseret for ikke at beskytte de mentalt handikappede mennesker, som måtte kunne overtales til at søge selvmord af deres egen familie eller af sundheds personalet på de institutioner, hvor de opholder sig og måtte kunne blive betragtet som besværlige og uønskede. Nogle mener også, at det er for kort tid med kun to dage fra vedtagelse til udførelse af selvmordet.
Der er dog nogle hængepartier ved denne lov. Højesteretten har bestemt, at det skal være mere tydeligt, at man som læge eller sundsheds person kan sige fra til at deltage i en sådan dødsdoms eksekvering. Det ville også være ønskeligt at inddrage domstolene, men det har de franske politikere altså fravalgt, ligesom i de andre lande hvor det er lovligt.
Læs om det her (The Guardian).
25. august.
Også i UK er der svære overvejelser. Læs om det her (The Guardian).
13. september 2026.
I begyndelsen af september måned faldt lovforslaget på gulvet ved behandlingen i det britiske underhus. Den nye regering var ikke tilhænger af forslaget om aktiv dødshjælp. Loven var meget kritiseret i den britiske offentlighed for at være lovsjusk med alt for brede og udflydende formuleringer. Det mest mærkværdige, slår det mig, er dog at også i UK havde man tænkt sig at afsige dødsdomme i et nævn og ikke i en domstol.
Læs også den forrige artikel (august 2025).

|
|
|
|||||||||||||||
Buddhadagen bliver helligdag igen
Store Bededag genindføres – men først om 4 år Læs også den forrige artikel (maj, 2024). |
|||||||||
|
|||||||||
![]() |
Dzongsar Khyentse Rinpotje's projekt 84.000 om at oversætte hele Kandjur og Tendjur til engelsk har nu passeret en sand milepæl. Pradjñaparamita Sutra'en i 100.000 linjer er den aller største Sutra i hele samlingen fra Kandjur. Den optager hele 15% af alle bøgerne. Det er første gang i historisk tid, at denne Sutra bliver oversat i sin helhed til et europæisk sprog.
"The Perfection of Wisdom in One Hundred Thousand Lines fills 12 volumes ... and is far more amplified than its sister texts, the 18,000- and 25,000-line versions, although all three have the same scope,” forklarer forsknings redaktøren hos 84.000 Nathaniel Rich. “It is the most detailed record of the Buddha Shakyamuni’s teaching on the perfection of wisdom [= vished], which he delivered on Vulture Peak in Rajgir. This teaching sets out all aspects of the path to awakening that bodhisattvas must know and put into practice, yet without taking them as having even the slightest true existence [det vil sige: sunyata].” [citat fra 84000.]
Læs om det her (84.000.org).
![]() |
UNESCO's Verdensarv Kommite vedtog denne status for Sarnath Dyrehave på et møde i Korea sidst i juli. Tim Curtis er direktør for UNESCO's Sydasiatiske kontor; han meddeler: "i mere end 2500 år har Sarmath været et pilgrims sted og en inspiration for buddhister fra hele verden. Det er her, at Buddha gav sin første tale og delagtiggjorde [sine elever] i instruktioner om medfølelse, visdom og fred, som fortsat gør sig gældende i vore dage."
Den indiske Union havde sidste år ansøgt UNESCO om, at få Sarnath Dyrehave optaget på verdensarvs listen. Verdensarven består af de mange monumenter i dyrehaven, herunder de to store stupa'er og diverse kloster ruiner. Sarnath dyrehave er også kendt som Isipatana og Rishipatana.
Læs om det her (UNESCO).
8. august, opdateret den 13. august 2026.
Konferencen skulle være afholdt i Kathmandu den 23 - 29 august. Myndighederne er angiveligt bange for komplikationer med Det Kinesiske Kommunistiske Imperium. Det er blevet nævnt, at man er bekymret for, at der skulle komme demonstrationer for et frit og selvstændigt Tibet, og / eller sympatiske taler på konferencen for en sådan politik.
Ikke desto mindre var der tilmeldt 100 kinesiske akademikere til at deltage. Det gør historien endnu mere besynderlig. Det skal også nævnes, at der skulle komme over 100 deltagere fra det eksil-tibetanske institut for Tibet studier i Dharamsala. Det kunne jo være, at det er disse tibetanere, som de kinesiske imperialister var bange for skulle tale lidt for meget med den kinesiske kommunistiske delegation. Om konferencen nu skal flyttes til et andet land, for eksempel Indien, foreligger der ingen informationer om.
Der har tidligere været afholdt en hel række af denne type konferencer, sidst for et par år siden i Leipzig. De var alle uproblematiske og særdeles akademiske. Intet tyder på, at denne konference ville blive spor anderledes. Måske skal denne historie ses i sammenhæng med den nye regering i Nepal, som de fleste mener hælder mere mod Indien end Kina i sin nye udenrigspolititk. Dette kunne måske motivere det onde kommunistiske imperium til at prøve grænserne af for sin indflydelse i det nye Nepal.
Læs om det her (AP).
Og fra Nepal her (Kathmandu Post).
13. august 2026.
Konferencen skal alligevel gennemføres, meddeles det nu. Men ikke i Nepal. International Association for Tibetan Studies har nu besluttet at afholde deres konference online i deres eget regi.
Læs om det her (IATS).
13. august, opdateret den 14. august 2026.
![]() |
Tarthang Tulku's datter, Wangmo Dixey, slår et slag for Odisha som det Oddiyanna [Oḍḍiyāna], hvor Pema Sambhava både blev født og døde. Det er trekanten mellem Oldtidens megaklostre Ratnagiri, Udayagiri og Lalitgiri i Jaipur og Cuttack distrikterne i Odisha (tidligere kendt som: Odissa), som i Oldtiden var kendt som kongeriget Kalinga. Det er velkendt, at dette område er blevet betegnet som Oddiyana i Oldtiden, ligesom flere andre steder i Indien. Navnet betyder ganske enkelt 'kongens have'. Men man mener nu at have fundet spor i historiske analer, som angiver, at den berømte Guru Rinpotje kom til Odisha efter sit ophold i Tibet og derpå døde her.
Vi ved, at Tilopa var i Oddiyana i Odisha, mens det i hvert fald hidtil er anset for usandsynligt, at det samme gjaldt for Guru Rinpoptje. Det er faktisk langt overvejende sandsynligt, at Pema Sambhava's Oddiyana befandt sig i Swat dalen i det nuværende Pakistan, som i fortiden blev kaldt for kongeriget Gandhara. Oddiyana var dengang navnet på Swat dalen, hvor der siges at have været over 1000 buddhistiske klostre på Guru Rinpotje's tid. I vore dage er Swat dalen befængt med fanatiske Taliban islamistiske oprørere, som terroriserer den lokale befolkning og fører krig mod Pakistans militær og politi. Så det ville jo være bekvemt med et alternativt Oddiyana i mere fredelige omgivelser og i et land, som er mere venligt stemt for Buddha Sakyamuni og hans tilhængere.
Det er en fantastisk historie med de 3 megaklostre i Odisha; vi har indtil videre meget lidt viden om dem, skønt der er store områder med klostrenes ruiner og mange kunst skatte fra dengang, som nu er på museum. Og det er der altså nogle, som synes der skal laves om på. Allerede to gange har Tarthang Tulku's datter arrangeret Mønlam festival her med flere tusinde deltagere. Nu vil hun lave en til i slutningen af december 2026. Festivalen er et led i hendes og hendes mand Richard Dixey's angivelige bestræbelse på at revitalisere Buddha's Lære i hele Indien ved deres organisation 'The Light of Buddhadharma Foundation International'. Organisationen har interessant nok også deltagere fra Theravada traditionen.
Tarthang Tulku var en berømt Nyingma Lama, som slog sig ned i Californien i 1969. Han opbyggende et netværk af buddhistiske centre mange steder samt det kendte Dharma Publishing forlag.
Hans datters organisation synes ikke at være en gren organisation af hendes fars aktivitet. Det er faktisk lidt uklart, hvad 'Buddhadharma's Lys Fonden' går ud på, hvem der styrer, og hvem der finansierer. For eksempel skriver organisationen på sit netsted, at Tarthang Tulku både er inspiration til – og grundlægger af – organisationen; det kan man rent sprogligt ikke formå. Enten er man det ene eller også det andet. Det er også lidt uklart hvilke Dharmalærere, som er permanente deltagere i organisationen. Der er tilsyneladende ingen Nyingma Lama'er i ledelsen. Der annonceres kun, at mange munke og nonner vil deltage i denne Mønlam, men intet om deltagende Lama'er eller andre berømte Dharmalærere.
Organisationens indiske sigte er noget usædvanligt og ret interessant. De tidligere arrangementer var understøttet af Indiens Kulturministerium og Turist Ministeriet; tilsyneladende er organisationen en del af premierminister Modi's bestæbelser på at tiltrække buddhister fra hele verden til at besøge og ære Buddha's eget land, som han jo tilfældigvis er leder af. Det er svært at afgøre, hvor meget den indiske regering er involveret i 'Buddhadharma's Lys Fonden'.
Men det er da muligt, at Guru Rinpotje døde i Odisha. Why not?
Læs om det her (Buddhist Door, Hongkong).
Læs her om begivenheden (Buddhist Door, Hongkong).